Mammacarebyclaire

HVEM JEG ER

Jeg er halv svensk halv dansk. Født og opvokset i Danmark (Hellerup, Gentofte).

 

Jeg er 32 år og elsker at lave mad og træne

Jeg er mor til Carl Arthur på 3 år og bor sammen med min kæreste Anders.

Jeg er uddannet gastronom fra Hotel og Restaurant skolen i 2012.

Udlært med topkarakter på Restaurant Umami i indre by.

Jeg har tabt mig og taget på igen før under og efter min graviditet. Alt kan lade sig gøre.

I 2021 har jeg uddannet mig til certificeret personlig træner og coach med speciale i før, under og efter graviditet. Min uddannelse kommer fra Fitness Institut i København (world wide certifikat)

Hvorfor personlig træner?

Fordi jeg elsker at bevæge min krop. Fordi jeg vil passe på min krop. Fordi Jeg mistede i den grad fokus og disciplin da jeg blev mor. Set i bakspejlet, ville jeg ønske at jeg havde haft en personlig træner. Jeg forstod ikke at min krop ikke længere var den samme, og ligesom med alle ”skader” vi kan påføre vores krop, er en fødsel (vaginal eller kejsersnit) en ordenligt omgang, uanset alder og form. Jeg vil til en hver tid opfordre kvinder til at investere i sig selv. Invester i at genfinde sin styrke fysisk og metalt. Investér i den tid og kræfter det tager at få overskuddet tilbage og mærke efter.

 

Jeg tror på, at hvis man genoptræner i samme tempo som baby udvikler sig, så kommer man ufatteligt langt. En del af at træne med mig er at jeg forstår, og respekterer den process. Jeg afstemmer forventningerne til træningen sammen med dig eller din gruppe.

Min vision

Min vision er at skabe et trygt og sikkert rum for den enkelte klient eller gruppe. Med omsorg og støtte følger jeg dig igennem dit træningsforløb med forståelse og respekt for dig og din krop. Mit job er at gøre dig til den bedste udgave af dig selv, med fokus på at gøre træning sjov og effektiv. Jeg har samarbejde med Emilie Berg (jordemor) på fuldtid, og vi sammen udarbejder vi en plan for, hvordan du bedst kan komme i form, før under eller efter fødsel. Jeg tilbyder udelukkende træning i dit hjem eller udendørs. Kostvejledning kan tilkøbes som supplement.

 

På sigt ønsker jeg at gøre Mammacare til et univers hvor kvinder kan mødes på tværs af alder, netværk og support. At skabe et fællessted, hvor man kan være en del af Team Mammacare, en medlemsklub, hvor man kan være sig selv og have sin baby med, uden at være til gene for andre. Et stort fællesskab af kvinder. En slags selvvalgt mødre gruppe.

 
om mammacarebyclaire